Hvilke billeder skal du sende?

Upload dine billeder til Farveanalyse.dk – se vores guide til at tage de bedste billeder for en præcis online farveanalyse.

Et billede i naturligt lys

Stil dig udenfor eller placer dig foran et vindue, hvor dagslyset rammer dit ansigt blødt. Undgå direkte sollys eller kunstigt lys – det naturlige lys giver os det mest præcise billede af dine farver.

Tip: Kig lige ind i kameraet og undgå stærke skygger.

Et billede bagfra - vis dit hår

Vi skal kunne se dit hårs farve og længde. Tag billedet med håret nede eller samlet i nakken. Du kan enten:

  • Bruge din telefon med selvudløser og placere den på en stabil overflade
  • Eller få en ven til at tage billedet for dig

Tip: Sørg for, at hele håret er med – fra hovedbund til spidser.

Et nærbillede af dit øje

Din øjenfarve spiller en vigtig rolle i analysen. Tag et billede tæt på dit øje, så vi tydeligt kan se farven og detaljerne

Tip: Brug naturligt lys og undgå blitz – det fremhæver farverne bedst.